Book bord: (+45) 30432045

Velkommen til OakBar

Midt i Blokhus ligger Oak Bar – stedet hvor vi mødes og nyder en lækker brunch, et godt glas vin, en fantastisk frokost eller drinks og cocktails til langt ud på natten. Vores lokaler er hyggeligt indrettet med en åben pejs midt i restauranten og egetræsbeklædte vægge. I kan nyde en dejlig drink i vores behagelige chesterfieldsofaer og lade snakken flyde.

 

Stedet hvor vi mødes, til langt ud på natten.

Restaurant I Blokhus, der kan det hele

Oak Bar er placeret midt i sommerlandet, hvor lyse nætter, afslapning og gode minder er nøgleord. Vi har gjort vores for at sørge for at I kan nyde jeres ferie, uanset om I er til brunch, lette anretninger, gode drinks eller en simpel fadøl.
Oak Bar ligger stemningsfuldt i en fredet gård. Lokalerne tilhørte oprindeligt strandingskroen, og historien kan stadig ses i bygningen, der er nænsomt renoveret. Den historiske gård har dannet rammer for mange sømandsbesøg gennem dens flere hundrede år gamle historie. Nu kan I nyde de hyggelige omgivelser i gården, mens I spiser en let anretning af vores berømte Flammkuchen, drikker et glas kold hvidvin, nyder en lækker brunch eller hygger jer med en drink i sommernatten. I sommerperioden har vi åbent fra klokken 11 om formiddagen til klokken 1 om natten, så der er rig mulighed for at nyde de lange sommeraftener med vores mange specialiteter.

En delikat og lækker snack Hos Oak Bar

Prøv vores eftertragtede flammkuchen

Flammkuchen stammer oprindeligt fra området omkring Alsace. Området har både været tysk og fransk, og derfor kendes flammkuchen også som tarte flambeé – den flammende kage.. Flammkuchen er tyndt udrullet dej, der bages sprød i ovnen – traditionelt med creme fraiche, rødløg og bacon – en delikat og lækker snack Hos Oak Bar har vi valgt at eksperimentere lidt med den traditionelle smag, og vi tilbyder derfor flere slags Flammkuchen. Dejen bliver bagt i en meget varm ovn, så den bliver lækker og sprød, lige præcis som den skal være.

Vi anbefaler især at I prøver at nyde jeres Flammkuchen med et glas af vores mange skønne hvidvine.

Er I mere gammelsultne serverer vi også et udvalg af kokkens yndlingsburgere, som vi garanterer også vil få jeres maver til at rumle. Også med vores burger-menu har vi sørget for, at der er noget for alles smag. Derfor kan I både bestille en original cheeseburger, og den danske udgave: Bøfsandwich. Desuden har vi en række side-orders, der kan nydes som snacks i sig selv, eller som tilbehør til din burger.

Start dagen med lækker brunch

Er I mere til at nyde solen og de hyggelige omgivelser som det første på dagens program, tilbyder vi en dejlig brunch.
Vores brunch har alt det, en brunch skal have og lidt til. Her får du både søde og salte specialiteter fra lokale producenter. Vi serverer brunch alle weekender, ferier og helligdage fra 11-14.
Vores brunch indeholder de klassiske elementer fra en engelsk morgenmad: æg, bacon og pølser, ligesom I kan nyde vores fluffy amerikanske morgenmadspandekager, yoghurt med müsli, et spændende ostebræt med hjemmelavet marmelade og mange andre lækre retter.
I kan nyde vores brunch indendørs i vores hyggelige lokaler eller ude i den historiske gård, som er omkranset af vores familierestauranter: Strandingskroen og Futten, samt i solen på vores store terrasse.

 

Oak Bar er “The place to meet”

Udover vores skønne lette retter og brunch, er vi også en bar. Her får du serveret nye og spændende og velkendte klassiske cocktails og drinks hver aften i sommerperioden. I sommersæsonen spiller vi op til dans med DJ eller live-musik.
I sommermånederne er Oak Bar stedet, hvor I kan mødes med venner og familie, og hygge jer hele dagen. Når solen går ned, serverer vi cocktails, drinks og likør. Vi har altså drikkevarer for enhver smag.
Vi kan blandt andet friste med den velkendte Mojito, en kølig Tom Collins eller en mere avanceret“Blue Hawaiian”. Foretrækker I de mindre avancerede, men stadig velsmagende likører, kan vi tilbyde både Bailey, Cointreau, Kahlua og mange flere. Vores bartendere serverer en lang række lækre cocktails og er åbne for forespørgsler på særlige drinks.
Vi sørger for at I kan mødes og have en fantastisk aften i hyggelige omgivelser i det nordjyske sommerland.

En del af noget større – Vores familie

Oak Bar er en del af en større familie bestående af Strandhotellet, Strandingskroen, Restaurant Salino og Restaurant Futten. Sammen danner vi rammerne for hyggelige stunder, god mad og sommerminder i Blokhus. Vi sætter en ære i at giver jer en unik oplevelse, uanset hvilken af vores restaurationer I besøger.

 
 

Lad os mødes på Oak Bar til en drink!

På Oak Bar er vi glade for hyggeligt samvær i festligt lag. Vi ønsker at være dét sted, hvor I allerhelst vil tilbringe jeres aften – her er plads til både hyggelige og romantiske aftener og festligt lag med alle vennerne. Vi stræber efter at skabe en fantastisk fest for alle vores gæster, som kommer forb ivores bar og på vores terrasse. Kort sagt, ønsker vi at skabe sommerminder, som aldrig forgår.

Velkommen på Oak Bar – “The place to meet”